Grandtanten og Natklokken på Dn fynske Opera, marts 2013.
Da jeg var barn, var
der en formidabel serie for børn, hvor Ghita Nørby, Jess Ingerslev og Tom
McEwan var Ude på noget – hele tiden
med deres lumske, misundelige fætter, Tommy Kenter, og hans tjener Fladmast i
hælene; de kunne nemlig med deres magiske kamera transportere sig lige derhen,
hvor de ønskede, og det kamera kunne Kenter derfor ikke undvære de tre. Nu, næsten
30 år senere, er det Den rullende Opera, der ruller land og rige rundt for at
transportere publikum ud i operalitteraturens terra incognita. I indeværende
sæson har de Grandtanten af Jules
Massenet og Natklokken af Gaetano
Donizetti på ladvognen, og begge enaktere er et bekendtskab værd.
I Den fynske Opera er man vant til at komme
helt tæt på og få serveret selv de største kærlighedsdramaer som intimt
kammerspil. Både La Bohème og Madame Butterfly er her med stor succes
givet som totalteater! Det stiller store krav til såvel skuespil som diktion
(der synges næsten altid på dansk), men gang på gang overrasker og imponerer
Den fynske Operas lille trup, og det samme gør nu Den rullende Opera – om end der
er skønhedsfejl. Den mest iørefaldende er pianisten, der ledsager sangerne
aftenen igennem (og som jeg skal undlade at nævne ved navn), for ganske vist
skal hun ikke brillere over sangerne, blot træde diskret i baggrunden, men
navnlig Grandtanten følges til dørs
af ujævne tempi og irriterende mislyde i Massenets smukt subtile melodilinjer.
(At vi gerne ville høre operaen med fuldt orkester, formår klaverspillets
mangler dog ikke at dølge, men partiturets skønne nuancer skal den ene pianist
da ikke lægges til last!) Meget bedre går det med Donizettis jævne, rytmiske og
enkle melodier, men i Natklokken er skuespillet
også mere i fokus, og musikken snarere akkompagnerer end lodder psykologiske
dybder og detaljer.
Der synges kønt og rent af de fem sangere –
også på vestjysk! At tekst såvel som geografi er oversat til hjemlige forhold
bidrager kun til charmen og detaljerigdommen i de to enaktere, hvad
instruktøren Christopher Cowell har fint blik for at belyse: I Grandtanten vender soldaten hjem fra
Afghanistan for at arve onklens vestjyske herregård, dog ikke så traumatiseret,
at han ikke straks har blik for sin kønne, unge grandtante, der nu ellers
skulle flytte i kloster (katolske vestjyder findes sikkert også), og som han
derfor lader blive boende, mens han selv drager i krig igen for med tiden at
kunne vinde grandtantens kærlighed. Kærlighed ved første blik er vi vant til at
skulle acceptere i operaer, men her må vi altså lige klappe grisen – den kælegris,
som tjenestepigen Dusine har med sig inde i salonen! – før de falder hinanden i
armene. Ganske morsomt er det også, at Dusine spiser makrel i tomat direkte fra
dåsen, og at det selveste Schiøler Linck, der kigger forbløffet på os som
onklens portræt! I Natklokken har
heltinden svigtet sin unge tilbeder, fordi han igen og igen er hende utro (han
tilstår selv frimodigt, at han har fire andre piger ud over hende!), og giftet
sig med en aldrende apoteker, der allerede dagen efter brylluppet må drage på
forretninger til Paris. Tilbederen beslutter sig i barnlig jalousi for at
forpurre bryllupsnatten ved igen og igen at ringe på apotekets natklokke og
dukke op i opfindsomme forklædninger natten igennem, så han holder apotekeren ude
af sengen, og det lykkes, så operaen på sin vis slutter åbent. Dog ikke mere
end at Cowell lader heltinden sparke tilbederen i skridtet og slå ham ned med
strygejernet; det er kun løn som forskyldt! Mere erotik er der i svigermor
(apotekerens), der har sine kvaler med at holde på parykken i en heftig
omfavnelse af den unge jaloux, spilopmager, og som uden synlige tømmermænd står
morgenfrisk op på bryllupsmorgenen med Fifty
Shades of Grey som sin ledsager. Mon hun ikke kunne overtage datterens
plads for den utro, unge lømmel?
Der er med andre ord både masser at more sig
over og sjældne, kønne toner at lytte til i denne produktion, så skulle det i
hovedstaden hjemmehørende operakompagni rulle forbi, så hop på vognen og kør
med ud i det blå!
Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.
SvarSletHele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.
Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis
Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, skal du kontakte doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818 og også kontakte doktor Zuzu på Viber via +2347013499818