lørdag den 10. september 2016

Moden kærlighed

GuidOpera med Rossinis Barberen i (Sevil)L.A. på Den fynske Opera d. 7. september 2016

Siden Den fynske Operas dannelse for tyve år siden har operaen med de beskedne fysiske rammer været garant for intime opførelser af såvel klassiske som nyskrevne operaer. Kvaliteten har måske været svingende (som den er det i alle operahuse), men det har altid været en kvalitet i sig selv, at man her kommer tæt på sangerne og oplever partituret på en helt ny måde, fordi orkesteret i en stor opera har været reduceret til et kammerorkester og i nogle tilfælde til et flygel og en pianist med en stor opgave.
                      De samme forhold gør sig gældende for Guido Paevatalus iscenesættelse af Rossinis Barberen i Sevilla, der havde premiere onsdag d. 7. september; orkesteret er en klavertrio, og man kommer helt tæt på sangerne. På godt og ondt. Paevatalu fortæller i sin introduktion til forestillingen, at han har fået lov til at bruge ”cremekongen” Ole Henriksen som model for barberen, måske inspireret af Paevatalus solbrændte, slanke lighed med Henriksen. Handlingen er derfor flyttet til L.A., soldaterne er CIA- og FBI-agenter, og ganske få steder er recitativerne skrevet om, så de passer hertil, men ellers er det den gode, gamle, velkendte Barber, publikum præsenteres for. Idéen med at gøre karaktererne til nutidige kendisser er ellers forestillingens bedste, for de er jo – hvad Paevatalu selv understreger – snarere typer end individer: den unge mand vil ha’ den unge kvinde, den gamle mand vil også have hende, og den snedige tjener (her barberen) hjælper det unge par. Det mønster kendes fra antikkens Ny Komedie, og hverken Holberg, farcer eller nutidige sit-coms har kunnet slide det op.
                      Sangerholdet er på ingen måde antikt, men det er modne, erfarne sangere, der synger. Det er en selvironisk pointe, at det unge par er i deres bedste alder, når de synger så smukt som Signe Asmussen og Niels Jørgen Riis gør. Hans varme tenor står sig fint med hans stærke, bamsede og runde ydre, og hendes stærke, sprøde sopran tillader hende med et glimt i øjet at vise sine mormorarme frem, når barberen giver hende en omgang med sine hudcremer. Det er ret sjovt, og de agerer godt. Det gælder desværre hverken Guido Paevatalu som Figaro, Christian Christiansen som Basilio og Anders Jakobsson som don Bartolo. Selvom Paevatalu vokalt udfylder partiet som den snu barber smukt, og Christiansens bas indimellem imponerer med sin stærke, smukke dybde, så er deres stemmer kun en afglans af, hvad de engang var; indimellem taber Christiansen vejret, og Jakobssons bas er flosset i kanterne. Det er i sig selv helt naturligt og ikke ment som en kritik, for de har smukke stemmer. Til gengæld er Paevatalus personinstruktion dybt kritisabel, for de tre sangere og Jasia Julia Nielsens Berta går på scenen tilsyneladende med en overbevisning om, at de kan rollerne på rygraden og derfor bare kan spille på rutinen. Det kan de ikke, og der er megen formålsløs sjosken omkring og mange flove, overgjorte grimasser, der måske understregede den rablende komik i operaen, da de var dugfriske, men det er længe siden, de har været det, og nu virker det alt bare uorganiseret og rodet. Derfor bliver idéen med Ole Henriksen og at flytte handlingen til L. A. den eneste gode og virkeligt originale påfund ved opsætningen.

                      Det er dog stadig en meget charmerende forestilling, og man trækker jævnligt på smilebåndet over viljen til at glæde og underholde. Dertil kommer, at det er en udsøgt fornøjelse at lytte til den klavertrio, der ledsager sangerne: Carol Conrad, Anton Lasine og Tobias Kruse Lautrup er meget morsomt og meget passende iført badekåbe, og de spiller fremragende. Det klæder desuden Rossinis sprælske musik at blive kogt ned til tre musikere, og det minder en om, at selvom Rossini pludselig og brat holdt inde med at komponere operaer, så skrev han i moden alder smuk kammermusik og beherskede også denne genre. De tre musikere er alene grund nok til at lægge vejen forbi på turnéen og opleve Barberen i (Sevil)L.A.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar