Benjamin Appl i Tivoli d. 17. august
Den
danske sommer har ikke just været blå. Snarere grå - i alt fald juli og ferien
- og denne aften i august er ingen undtagelse: En perlegrå himmel sender enkelte
dryp ned, som overvejer den, om Danmark nu snart behøver mere regn. Men det
bliver ikke til mere, og i Tivoli kan alting ske; indendøre springer poesiens
blå blomst ud midt i den grå sommer i struben på en af verdens førende
liedsangere, tysk-britiske Benjamin Appl. Et mageløst mirakel at opleve
Schumanns Dichterliebe, György Kurtágs ekvilibristiske og ekstremt
krævende Hölderlin-sange og så - til nordisk husvalelse - Griegs Seks
tyske sange. Et ekstranummer kan det blive til, men mere behøver man ikke;
man er allerede lykkelig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar